Du kan jo næsten regne ud, at der er forskellige regler fra land til land, hvad man må lave i dem; og selvom nogle regler kan overlappe hinanden, så vil strafferammen nok variere fra sted til sted.
Så når man lander i en lufthavn i et andet land, eller man skal krydse en grænse på en anden måde, så er det den besøgende, som skal have tjek på, at alt med visum, indrejsetilladelse med videre er i orden, så man ikke bliver sendt retur.
Men det samme gælder jo også de ting, som man skal have med indover grænsen, hvor man nogle gange kan opleve, at noget, der kan virke uskyldigt, faktisk har værre restriktioner, end hvad man lige forestillede sig.
Så er der de ting, man skal bruge i udlandet, som man selv ejer, men som man ser på som noget praktisk værktøj, såsom jagtudstyr.
Den slags kan jo for en grænsebetjent jo godt ligne noget, som man har andre intentioner med, selvom man godt kan regne ud, at man ikke er så tumpet som turist at rejse indover landegrænser med synlige våben af den type.
Derfor gælder det om at have godkendte tilladelser til at transportere den slags fra land til land, også selvom alle indikatorer peger i retning af, at man skal på jagt i det givne land eller på ens videre færd, og at man ikke har intentioner om at røve banker eller slå andre ihjel.
Men det er jo stadig våben, så der skal være en godkendelse til at fragte disse ting udover landegrænserne.
Dette skal man have tjek på hjemmefra og vide, at man har de fornødne tilladelser, for det kan virkelig blive noget bøvl i lufthavnen eller ved grænsen, hvis man ikke har styr på dette.
Går alt galt, kan man være nødt til at vende om, og så er den jagtsæson slut før tid.